Lanterne
Frankey Lystrup, Line Felding, Morten Ilsøe
Lanterne
Brændt, men ikke mærket
kølig af natur
Skræmt, signalet forstærket
en fængslende statur
Søger horizonten
den sidste rest af dag
mærker/trækker et fortroligt stik
Øjne overbæres
et enkelt element
sanktionérer sænket blik
Din lanterne
Brugt, et strejf af slitage
trækker sine spor
smukt, men træt af staffage
bænket hvor du bor
Vender dig i søvne
forventer ingen svar
hvisker hvad de vågne gør
Står igennem stormen
svajer lidt for sjov
tuder kun med dem som tør
Din lanterne
Som om intet var hændt
og al erindring evaporerer
Ramt, systemet forstemt
glider helt af hænde
men finder endelig kontakten
Din lanterne