Gennem En Skov Af Elmaster

Ude af øje, ude af sind
I mit indre, ingen vind
Uholdbart, jeg må ud
Skoven kalder med en sang kold som slud

Jeg svæver igennem
Den kolde grå betonmur
Følger stemmen
Ud af min lur

Gennem en skov af elmaster
Statisk ekstase varmer luften som en flammekaster
Og larm fra hjernedøde fremtidsentusiaster
Jeg vandrer gennem en skov af elmaster

Hvad der engang var grønt er nu gråt
Hvad der nu er trist var måske engang godt
Det synes så langt borte nu
En tid hvor mit hjerte ej var revet itu

Min vandring gennem skoven
En årelang tur
Ingen ende I sigte
En ungdom spildt I tortur

Gennem en skov af elmaster
Statisk ekstase varmer luften som en flammekaster
Og larm fra hjernedøde fremtidsentusiaster
Jeg vandrer gennem en skov af elmaster